En klub for mennesker med psykisk sårbarhed

SIND-Klubben Aalborg

SIND-Klubben

SIND-Klubben er et værested for mennesker med psykiske og sociale udfordringer. Klubben fungerer som et uvisiteret værested, hvor alle er velkomne, og hvor man kan forblive anonym. I klubben er der en inkluderende og uhøjtidelig stemning med fokus på det gode fællesskab. Mange af medlemmerne bruger klubben som et frirum og et sted, hvor de kan være sig selv. 

Klubbens formål:

  • At være en klub for mennesker med psykiske og sociale problemer
  • At være en klub hvor vi i fællesskab vender og løser hverdagens problemer
  • At være en klub præget af nærvær og ligeværd, og hvor vi sammen opbygger og styrker det sociale netværk

Hvad kan man lave i klubben?
Klubben har flere forskellige stuer og en stor terrasse, hvor man kan opholde sig. Der er altid kaffe på kanden, og vi bruger meget tid på, at sidde i stuerne og snakke med hinanden. Man bestemmer selv, hvor længe man ønsker at blive, og hvad man vil lave i klubben. Derudover kan man deltage i følgende aktiviteter:

  • Ture ud af huset
  • Kreativt værksted
  • Pool bord
  • Aftensmad 3 gange om ugen
  • Kort og andre spil
  • Tv og Computer station
  • NADA
  • Årlig sommerhustur

Lyder klubben som noget for dig?
Alle er velkommen, og du kan enten kigge forbi i vores åbningstid eller kontakte os for at aftale et besøg på et tidspunkt, der passer dig. Som besøgende har du mulighed for at komme i op til tre måneder og lære klubben og dens medlemmer at kende, før du beslutter dig for at blive medlem. Vi ønsker at skabe et trygt og rart miljø for alle i SIND-Klubben. 

Billeder af SIND-Klubben

Hvad vores medlemmer siger om os

Trygt og roligt værested med plads til alle.. kom som du er og bliv så længe du har lyst. Stedet har haft/har rigtig stor betydning for mit velbefindende. Stedet giver mig tryghed, stabilitet og rummer mennesker som de er. Der er altid plads til en god snak og jeg får fællesskabsfølelse når jeg er der.. altid lækker mad til middagene :D”

– Skrevet af et medlem på klubbens Facebookside SIND-Klubben Aalborg

Dejlig roligt sted, med plads til at være den man lige er. Der er plads til forskelligheder, gode og dårlige dage og bare at være. Hvis der er stemning for nogle aktiviteter er det også en mulighed

– Skrevet af et medlem på klubbens Facebookside SIND-Klubben Aalborg